​I Børnehuset bor der 6 børn i alderen 0 - 14 år

I Børnehuset har vi fokus på omsorg og udvikling af børnene. Vi ser individuelt på børnene og tilbyder dem tryghed og hjemlig hygge. Vi tager særligt hensyn til børnenes funktionsniveau og udviklingspotentiale. Vi giver dem et børnemiljø med ro og nærvær.

Børnehuset er et hus, hvor vi understøtter de sociale relationer og individualismen med aktiviteter, som at lege frit, besøge hinanden, synge, være i haven mm.

  • Vi har traditioner, som vi introducerer børnene til, som fastelavn, påske og jul.
  • Vi gør meget ud af fødselsdage med sang og flag og gaver, så alle oplever at give og få.
  • Børnene får hver især tilbud om, hvad de kunne tænke sig at lave efter børnehave/skole.
  • Her kan de lege, spille på Ipad, se tv og bruge tid sammen med pædagogen.
  • Årligt tilbyder Børnehuset en koloni, hvor børnene tager på tur med overnatning.
  • En fast tradition for de børn, der kan lide det, er en tur, der hedder ”Fest i vand”.
  • Der er udover tilbud om ”Fest i vand” også andre koloniture, som bliver tilrettelagt ud fra børnenes ønsker og behov.

Børnehuset sørger for børnenes dagligdag uanset funktionsniveau. I samarbejde med forældrene sørger vi for læge, speciallægebesøg og andre helbredsmæssige udfordringer.

Se også under servicedeklaration og ydelsesbeskrivelserne.