Bl.a. deltager de beboere, der ønsker det, på Roskilde festivalen. Vi har mange fælles arrangementer i huset og ikke mindst masser af hjemlig hygge, med film på storskærm og disko i fælleslokalet. De unge inddrages i de daglige gøremål, som at deltage i oprydning og rengøring på eget værelse. De henter og bringer deres eget vasketøj. De hjælper med at dække bord, rydde af bordet og komme i opvaskemaskinen m.m. Alle opgaver er tilpasset funktionsniveauet, hvilket gør at nogle deltager visuelt eller auditivt, andre bærer selv sin egen tallerken ud. Ungehuset har tilknyttet en afspændingspædagog, som kommer i huset og giver behandling, mod egenbetaling, hvis man er over 18år.
Ungehuset sørger for beboerens dagligdag uanset funktionsniveau. I samarbejde med forældrene sørger vi for læge, speciallægebesøg og andre helbredsmæssige udfordringer.
Se også under servicedeklaration og ydelsesbeskrivelserne.