Gå til indhold

Studerende

Vi er uddannelsessted for pædagogstuderende og socialrådgiverstuderende. Informationer til studerende omkring et praktikophold hos os:

Lønnet praktik på Skelbakken

Vi kan have op til tre studerende ad gangen på Skelbakken, hvilket vi ser som en fordel, når vi holder fælles vejledning i forskellige emner.

Vejledning

Dine vejledningstimer bliver lagt ind i din vagtplan i samarbejde med din vejleder. Som ny studerende har du følgevagter, hvor du følger en fast medarbejder og får praktisk vejledning og informationer om de enkelte børn/unge. Ligeledes introduceres du til de praktiske opgaver. Der er en del praktisk arbejde, som skal gøres hver dag.

Ansættelse

Vi holder en ansættelsessamtale, hvor vejlederen fra det enkelte hus og den praktikansvarlige leder deltager. I forbindelse med din ansættelse indhenter vi en straffeattest på dig. Du skal skriftligt bekræfte, at du er klar over din tavshedspligt og regler om magtanvendelse.

Du bliver ansat under din overenskomst, men du vil blive betragtet som enhver anden medarbejder, når det gælder:

  • Ansættelsesbrev
  • Samarbejde
  • Sikkerhedsmæssige forhold.

Vi introducerer dig til arbejdet på samme måde som de andre medarbejdere på Skelbakken.

Vores forventninger til dig som studerende

Du skal:

  • Have lyst til at arbejde med handicappede børn/unge.
  • Indgå i det daglige pædagogiske og praktiske arbejde.
  • Være fleksibel.
  • Have ”gå på-mod”.
  • Tage ansvar for din egen uddannelse.
  • Have humor.
  • Kunne samarbejde med de andre studerende på Skelbakken.

Alle studerende får en personlig vejleder, men alle vores ansatte har et ansvar for dig i dit praktikforløb.

Godt at vide om dit praktikforløb