Ydelser
Generelt
Rammerne for indsatsen står i den visiterende kommunes handleplan §140 og §141. Handleplanen er udgangspunktet for planlægningen af støtten. Den er også grundlaget for den pædagogiske handleplan, vi laver i dialog med forældre og barnet/den unge.
Børnenes/de unges konstante behov for hjælp og støtte betyder, vi planlægger støtten, så vi kan dække flere børn/unges behov samtidig - for eksempel når:
- Der er højtlæsning i gruppen af børn og unge
- Barnet/den unger bliver hjulpet og støttet til at indgå i sociale sammenhænge
I særlige situationer kan vi tilpasse de pædagogiske aktiviteter individuelt.
Ydelser
Vi har fem ydelsesgrupper, hvor støtte til at udvikle og fastholde færdigheder er en del af ydelserne. Beskrivelserne af vores ydelsesgrupperne står i en helhedsforståelse af hverdagens mange forskellige aktiviteter og handlinger.
Det giver ikke et fuldt billede af hverdagens komplekse og nuancerede virkelighed, hvis ydelserne bliver vurderet enkeltvis. Derfor skal beskrivelserne ses og vurderes samlet indenfor de rammer, som en individuelt sammensat ydelsespakke udgør.
Gruppe 1: Støtte til almindelig daglig levevis
Støtte til:
- Daglig fysisk færden
- Personlig pleje og hygiejne
- Toiletbesøg
- Af- og påklædning
Eksempler:
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp til:
- Hårvask
- Tandbørstning
- Negle-klipning
- Hudpleje
- Hygiejne
- Toiletbesøg
- Kontinens-hjælpemidler
- Bleskift
- Barbering
- Personlige hjælpemidler
En medarbejder indstiller og sætter hjælpemidlet korrekt.
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp af mere end 1 medarbejder til:
- Personlig pleje og hygiejne
- Toiletbesøg
- Kontinens-hjælpemidler eller lignende
En medarbejder støtter og tager sig af borgerens behov for tryghed, nærvær, kommunikation og selve badehandlingen En anden medarbejder løser alle praktiske gøremål.
Ved børn/unge, der har spasticitet, cerebral parese eller er scoliose-opererede.
Medarbejderne sørger for, at der ikke sker uhensigtsmæssige vrid i ryg og hofte.
Daglig pleje (4-6 gange dagligt)
Når et barn/ung skal af- og påklædes.
Barnet/den unge bliver liftet op på badebriksen, hvor en medarbejder vender og holder barnet/den unge i en stilling. Så kan den anden medarbejder trække bukserne op, strække armene ud og komme armene i ærmerne. Den ene medarbejder sørger hele tiden for, at den unge ikke føler ubehag eller ligger i uhensigtsmæssige stillinger.
Når et barn/ung skal i bad eller bleskiftes
Den ene medarbejder hjælper med at lifte op på badebriksen. En medarbejder vender og holder barnet/den unge i en stilling, så den anden medarbejder kan vaske barnet/den unge på ryggen og andre steder, og strække armene og ben ud i de forskellige vaskesituationer. En af medarbejderne sørger hele tiden for, at den unge ikke føler ubehag eller ligger i uhensigtsmæssige stillinger.
Støtte til:
- Indkøb
- Valg af mad
- Madlavning
- Spisning
Det er også støtte til:
- Sondekost
- Smagsstimulering
- Vedligeholdelse af mundmotorik
Eksempler:
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp til:
- At øse mad op på tallerken og hælde drikkelse op i et glas eller en kop
- Udskæring af maden
- Få maden på ske eller gaffel
- At drikke
Det er også:
- Valg af relevante spiseredskaber og service med mere
- Hjælp til at installere og opsætte madmaskine
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp af mere end en medarbejder til alt omkring:
- Spisning
- Valg af madsammensætning
- Portionsstørrelse
- Sidde ved bordet
- Støtte til at indgå en positiv atmosfære i forbindelse med spisning
Støtte til:
- Medicinering
- Behov for diæt
- Særlige plejebehov
- Smertedækning
Det er også alt omkring:
- Sondepleje, skift, vedligeholdelse med mere
- Individuelle kostplaner, herunder:
- Sondekost
- Ketogenkost
- K-vitaminplan
Eksempler:
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp til:
- At tage den ordinerede medicin korrekt
- Observation, registrering og kortlægning af eventuelle bivirkninger i samarbejde med læge og psykiater
Det er også observation og vedligeholdelse af:
- Baclofenpumpe
- Behandlingsforløb af scoliose-patienter
- Epilepsi
- Overvågning ved søvnapnø
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp af mere end en medarbejder ved:
- Speciel hudpleje
- Sårpleje
- Andre særlige helbredsmæssige situationer
Et eksempel kan være, at en medarbejder støtter og beroliger borgeren i forbindelse med rensning og pleje af sår. Den anden medarbejder laver sårbehandlingen.
Eller ved medicingivning, hvor en medarbejder fjerner fokus og den anden medarbejder giver medicinen.
Støtte til:
- Rengøring i egen bolig
- Oprydning i egen bolig
- Vask af tøj
- Brug af tekniske apparater
Eksempler:
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp til:
- Alt ved tøjvask og at lægge tøjet på plads
- Oprydning i skabe
- Rengøring og oprydning i eget hjem.
Det er også fuld verbal og fysisk støtte til:
- Brug af IPod, IPad, DVD og Wii ved at tænde og slukke for produktet
- Hjælpe med støtte til brugen af hovedtelefoner
- Diverse tekniske udfordringer
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp af mere end en medarbejder, når:
- Barnet/den unge skal have hjælp til at komme fra ståstativ til Walker for at kunne deltage i oprydningen og påpladslægningen
- Barnet/den unge skal fra sin Walker til sin kørestol
Støtte til at deltage i:
- Dag- og fritidstilbud
- Indkøb
- Kontakt til familie og venner
- Kontakt til læge, tandlæge, fysioterapeut, diverse øvrige specialister og offentlige myndigheder
- Brug af en eventuel ledsageordning/frivillige
Det er medarbejderen, der forbereder et struktureret forløb over besøg og kontakt til eksterne samarbejdspartnere. Det skal sikre, at barnet/den unge får størst mulig medindflydelse og medinddragelse på eget liv.
Eksempler:
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp til alt omkring:
- Deltagelse i dag- og fritidstilbud - for eksempel brug af kommunikationsredskaber i forbindelse med sociale kontakter, transport frem og tilbage
- Brug af Skype for at holde kontakten til familie og venner
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp af mere end en medarbejder
Det kan for eksempel være, når barnet/den unge er meget utryg i forbindelse med besøg hos specialister som:
- Tandlægebesøg
- Fodlægebehandling
Støtte til:
- Styring og administration af egen økonomi
- Håndtering af daglig post
Eksempler:
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp til alt omkring:
- At stå for sin egen økonomi og personlige papirer - eventuelt via værgemål
- At stå for kontakt til værge
- Lave et budget i forbindelse med ferierejser og indkøb
Støtte til:
- Indretning af sin egen bolig
- Vedligeholdelse og fornyelse af sin egen bolig
- Ændring af boligsituation
Eksempler:
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp til:
- Indretning af egen bolig
- Indkøb af møbler med videre
- Stille møbler hensigtsmæssigt, handicapvenligt og hyggeligt
- Få plads til ting til fritidsaktiviteter
- Bestille håndværker til eksempelvis:
- At hænge billeder, opslagstavle og hylder op
- Tilkobling af TV-programmer og IT
- Behov for særlige foranstaltninger af sikkerhedsmæssig karakter
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp af mere en 1 medarbejder ved:
- Opstilling af specialseng, som barnet eller den unge skal bruge
Gruppe 2: Støtte til intellektuelle og sociale færdigheder
Støtte til:
- At udvikle/fastholde og bruge individuelle kommunikationsredskaber
Det giver barnet eller den unge mulighed for at udtrykke egne ønsker og behov omkring personlige forhold og færdigheder. Det skal sikre, at barnet/den unge får størst mulig indflydelse på eget liv.
- At være med til at udarbejde og føre sin egen individuelle plan og handleplansmøde ud i livet på relevant vis
Eksempler:
Fuldverbal og/eller fysisk støtte og hjælp til:
- Alt omkring det at have indflydelse på eget liv
- Bruge individuelle kommunikationsredskaber - eksempelvis talemaskine
- Lave nye billeder til kommunikation
- Lave billeder, som bliver brugt til forberedelse af den pædagogiske plan/handleplan sammen med barnet/den unge
Fuldverbal og/eller fysisk støtte af mere end en medarbejder - for eksempel i situationer, hvor:
- Et barn/en ung ikke bliver forstået
- Barnet/den unge oplever ikke at kunne gøre sig forståelig og måske bliver misforstået
Det kan give barnet/den unge en udadreagerende adfærd.
Støtte til at:
- Udvikle og fastholde sociale færdigheder
- Indgå og engagere sig i sociale sammenhænge
- Fastholde og opbygge netværk
Eksempler:
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp til sammen med andre at:
- Kunne være sammen.
- Deltage i:
- Kulturelle arrangementer
- Traditioner
- Festivaller
- Fritidstilbud
- Deltage i fester
- Gå på besøg hos naboen
- Huske familiens og medbeboeres mærkedage
- Deltage i fællesskaber
- Få venner
Fuld verbal og/eller fysisk støtte af mere end en medarbejder ved hjælp til:
- At være sammen med andre, hvor det kræver, at barnet/den unge bliver hjulpet ind i gruppen
Fysisk aktivitet:
Når et barn/ung skal lægges på maven på en måtte eller en skråpude. Barnet/den unge bliver liftet ned på gulvet. To medarbejdere arbejder sammen for at vende barnet/den ung om på maven fra hver sin side og løfte beboeren op på skråpuden.
Forflytning:
Når et barn/ung skal fra seng til kørestol. Barnet/den unge bliver vendt om på siden af en medarbejder. Den anden medarbejder lægger sejlet under barnet/den unge fra den anden side af sengen. En medarbejder lifter barnet/den unge fra seng til kørestol med loftliften. Den anden medarbejder sørger for, at barnet/den unge kommer i en korrekt siddestilling ned i stolen og spænder hofteselen inden en eventuel spasme.
Hjælpemidler:
Når et barn/ung skal fra stol til gangstativ, Walker eller Hipp 165 (et ståstativ, hvor barnet/den unge kan køre rundt ved egen kraft). En medarbejder hjælper med at sætte barnets/den unges fødder i stativet. Så hjælper man barnet/den unge med at komme op at stå i hjælpemidlet. Den ene medarbejder spænder og justerer, så kroppen er i en korrekt og behagelig stilling. Den anden medarbejder holder barnet/den unge.
Støtte til at:
- Udvikle og fastholde færdigheder i forbindelse med koncentrations- og indlæringsevnen
- Udvikle og fastholde evnen til at kommunikere
- Bruge relevant kommunikation i dagligdagen - for eksempel nonverbal kommunikation og individuelle, alternative kontaktformer
Eksempler:
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp til at bruge relevante hjælpemidler til kommunikation, for eksempel:
- Talemaskine
- Tegn til tale
- Billeder
- Piktogrammer
- Board Marker
- Konkreter
- Øjenudpegningsmaskine
- IPad
- Skype
- SMS
- Sit eget kommunikationspas.
Medarbejderen sætter dagens aktivitetsprogram med videre op i samspil med barnet/den unge.
Støtte til:
- Den enkeltes ønske om uddannelse og undervisning
Eksempler:
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp til at
- Afdække ønsker og muligheder for individuelle undervisningsforløb, for eksempel:
- Undervisning i brugen af en eller flere kommunikationsredskaber
- Trafiktræning
- Undersøge muligheder for og vise mulighederne med billeder, lyd eller en anden kommunikationsmetode
- Arrangere undervisning på tilbuddet til en eller flere beboere ad gangen
Fuldverbal og/eller fysisk støtte og hjælp til alt omkring:
- Den enkeltes aktivitetstilbud
- Et ønske om ændring af dagtilbud
- At sørge for, at barnet/den unge kommer af sted til tilbuddet
- Hjælpe med at formidle særlige ønsker til aktivitetstilbuddets indhold eller form
Gruppe 3: Støtte til adfærdsmæssige færdigheder
Støtte til at:
- Udvikle og bruge personlige færdigheder i dagligdagens aktiviteter og rutiner.
- Udvikle og fastholde konstruktive handlingsstrategier og bæredygtige omgangs- og kontaktformer, der kan understøtte positive sociale relationer.
- Mestre dagligdagens udfordringer i forbindelse med følelsesmæssige dilemmaer.
Eksempler:
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp til:
- At indgå og være med til dagens fælles aktiviteter på botilbuddet, for eksempel:
- Busture
- Spisning
- Se tv
- Aftenkaffe, hvor alle børn/unge er sammen.
- Hvis et barn eller en ung i en gruppeaktivitet ikke vil være med. Her forsøger medarbejderen at støtte og guide barnet/den unge tilbage til gruppen, så de kan fortsætte aktiviteten.
Gruppe 4: Støtte til fritidsliv
Støtte til:
- At opfylde ønsker og behov i fritidslivet
- Al udendørsaktivitet
- Deltagelse i fritidsaktiviteter i og udenfor botilbuddet
- Deltagelse på ferieture
- Deltagelse på festivaller
Eksempler:
Fuld verbal og/eller fysisk støtte og hjælp til for eksempel
- At deltage i kulturelle tilbud, festivaler og ferierejse
- Afdække ønsker og muligheder for fritidsaktiviteter
- Indgå i interessegrupper
- Planlægge fælles og individuelle udflugter
- Aktivt at deltage i koncerter. Medarbejderen hjælper med fysisk støtte
Gruppe 5: Øvrige ydelser og servicemeddelelser
På Skelbakken har vi et forældreråd, der mødes fire gange om året. Skelbakkens forstander og repræsentanter for personalet deltager i møderne. Forældrerådet skal høres, inden der tages beslutninger om:
- Retningslinjer for det pædagogiske arbejde på institutionen
- Ændringer i institutionens funktion
Forældrerådet står til rådighed for nye og eventuelt kommende forældre.
15 undergrupper
De fem ydelsesgrupper kan inddeles i 15 undergrupper:
- Praktiske færdigheder, fysisk hjælp og personlig pleje/omsorg
- Kost og forplejning
- Helbred og medicin
- Praktiske daglige gøremål
- Eksterne kontakter
- Administrative forpligtigelser
- Bolig
- Færdigheder i forbindelse med indflydelse på eget liv
- Sociale færdigheder
- Intellektuelle og kommunikative færdigheder
- Uddannelse og undervisning
- Beskæftigelse og/eller aktivitets- og samværstilbud
- Følelsesmæssige og adfærdsmæssige færdigheder
- Fritidsaktiviteter
- Øvrige ydelser og servicemeddelelser
Opdateret onsdag den 22. jan. 2025