Formål
Formålet med Skelbakkens kostpolitik er at sikre, at brugerne tilbydes sund og varieret kost, som dækker deres ernæringsmæssige behov. Derudover skal politikken bidrage til at synliggøre og styrke den kostfaglige profil på Skelbakken og være en guide for personalet og børn/unge om sund kost.
Kostplanlægning
Kosten planlægges ud fra ”De 8 kostråd” og madpyramiden, jævnfør Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger. Her dækkes behovet for vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer. De 8 kostrår, vejledning og anbefalinger kan ses på www.altomkost.dk
Den kostansvarlige skal i samarbejde med det pædagogiske personale inddrage brugerne i menuplanlægningen, så brugernes individuelle madpræferencer tilgodeses.
Der udarbejdes individuelle ernæringsplaner til de brugere, der har særlige behov for dette. Der tages højde for kostproblematikker som bl.a. allergier, diabetes og religion.
Indkøb og produktion
Råvareindkøb planlægges med udgangspunkt i de 8 kostråd og madpyramidens mål. Derudover indkøbes råvarer ud fra økonomiske, klima- og ressourcemæssige overvejelser.
-Mejeriprodukter, brød, frugt og grønsager, diverse kolonialvarer er i videst mulig omfang økologisk.
-Der skal, når det er muligt, at vælges varer med lav fedt indhold og højt fiberindhold.
-Frugt og grønsager anvendes primært i varernes sæson.
-Det tilstræbes at måltiderne tilberedes fra bunden. Anvendelse af hel- og halvfabrikata sker ud fra hvad der er ressourcemæssigt fornuftigt.
De enkelte råvarer og måltider tilberedes ud fra fødevarestyrelsens anbefalinger for kost og ernæring og med et fokus på varierende smag, duft og konsistens.
Mængden af færdigbehandlede mad, fordeles efter ”Y- tallerken” princippet.
Produktionen sker ud fra de til en hver tid gældende regler fra Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsens kontrolrapporter ophænges synligt efter gældende regler, og egenkontrolregistreringerne foreligger i de enkelte køkkener. Alle nyansatte personaler, såvel det faste personale og vikarkorpset, får ved ansættelsen udleveret de hygiejneregler, der er gældende i køkkenet.